DJ Harrison Heat om Københavns natteliv

banner.jpg

HANGOVER OFF har taget en snak med vinyl elskeren Harrison Heat, som er en af Københavns førende DJ’s indenfor house og specialist i genren jackin, som opstod i Chicago i slutningen af 80’erne. Han er svært glad for disco især den slags, som har en groovy ass vibe, han har tendens til, at blande house genren op med disco, som er et af hans kendetegn som DJ. Når han sætter ild til dansegulvet, er det altid med grooven som fokus.

Harrison Heat startede med, at være DJ i 2013, og havde allerede inden han startede ud, opbygget en stor viden indenfor house og disco genrerne i løbet af sin barndom og teenageår. Desuden er han fast DJ på Bakken, hvor han har fået sin egen clubaften under navnet Harrison’s Jackin Club, og er en af bagmændene bag undergrundsfesterne Pleasure Control, hvor hovedkonceptet er, at det skal føles som en privatfest. Vi har taget en snak om DJ- og bylivet i København, og fået insider tips til hangouts, fester, musik og kuren mod tømmermænd.

Nattelivet i København

Hvad er det bedste ved at feste i København?

For mig kommer det an på, hvor man fester henne. Gider nemlig ikke bøvede steder som Gothersgade og Vestergade. Jeg foretrækker fester, hvor sammensætningen af mennesker er mangfoldig. Jeg har altid haft et internationalt udsyn, og derfor elsker jeg også at møde mennesker, som afviger fra det mondæne og som er åbensindede i forhold til andre mennesker og den fest, de går til.

collage.jpg

Hvor skal man tage hen i København, hvis man gerne vil feste?

Kødbyen elsker jeg at feste i. Der er nogle fede mennesker og en god international stemning oftest. Ellers foretrækker jeg DIY eller off location arrangementer, som tit er en oplevelse udover det sædvanlige.

Livet som DJ

Hvad er den fedeste fest du har spillet til?

Et sjovt og fedt minde var i sommeren 2017, hvor jeg spillede fra en båd der lå til i kaj på Refshaleøen. DJ pulten stod på en platform hævet over dækket, så jeg var højt nok oppe til at se hele udsigten over Københavns Havn. Jeg spillede fra omkring 3.30 til 6.30, hvor der stadig var en god håndfuld mennesker, der dansede til sidst. Derudover var solopgangen enormt flot med den udsigt jeg havde.

Hvad er den mærkeligste fest du nogensinde har spillet til?

Jeg spillede engang til Distortions Hipsterløb. Jeg stod i en lastbil som var åben fra siderne, så lyden kunne komme ud. Efter lastbilen løb omkring 150 mennesker klædt som deres egen fortolkning af en hipster. Det var ret sjovt og mærkeligt at se alle de mennesker løbe efter en lastbil midt i Vesterbros gader. Det tiltrak mange blik og smil.

picture3.gif

Hvad er den værste DJ oplevelse du har haft?

Puha, de værste oplevelser kan nogen gange være svære at huske. Et af de værste må være da jeg spillede til årsfesten på Roskilde Universitet. Sjældent har jeg oplevet så uengageret et publikum. Det var lige meget, hvad jeg spillede, så gad de ikke.

Hvor er drømmescenariet for dig at spille henne?

Selvom udsigten nok er langt væk, vil jeg enormt gerne spille på Panorama Bar i Berlin eller Dekmantel Festival i Amsterdam, men også generelt vise mig frem på internationale klubber.

Hvad er det svedigste album eller track i 2019?

Nu er vi jo ret tidligt i 2019, men jeg er allerede ret vild med Masolo New Dance, som virkelig fanger den energi, jeg elsker at bringe, når jeg DJ’er.

Hvor kan man fange dig til et DJ set?

Mit næste gig er Vila Kultur på Østerbro, hvor jeg fyrer op for noget god disco til et lancerings arrangement for et ØL mærke.

Tips til byen

Hvad er din ynglings drink?

Bakken i Kødbyens vodka mate, den holder hver gang!

blog_2.gif

Hvor er den bedste Shawarma efter fest i byen?

Der er et par stykker, Konya Kebab på Nørrebrogade over for Assistens Kirkegården, Durum Bar på Nørrebrogade eller Kebabistan på Istedgade.


Tømmermændene og kuren

Hvad har været din værste tømmermænds oplevelse?

Jeg har haft en del, men jeg kan faktisk ikke huske DEN værste. Oftest har det været så kraftig hovedpine, at jeg ikke kan bevæge mig fra sengen, medmindre der skal ting og sager på vej op!

blog_3.gif

Hvad er dit bedste råd mod tømmermænd?

Jeg har prøvet HANGOVER OFF, og synes faktisk, at det hjælper virkelig meget. Det har i hvert fald reddet et par lørdage. Hvis ikke man har HANGOVER OFF ved hånden kan man drikke en hel masse vand inden, man går i seng og tage en Kodimagnyl. Jeg har ladet mig fortælle af en overlæge, at Magnyl stopper processen, der skaber tømmermændene, såfremt man tager det inden den gode søvn fra den våde bytur.
 
HANGOVER OFF hjælper selvfølgelig altid på tømmermænd, Harrison Heat ved det! Så husk altid at tage en, efter en ordentlig bytur. Vi siger tak til Harrison Heat for de mange gode tips og insider viden om bylivet i København. Hvis du gerne vil ud på floor og opleve en vaskeægte groovy housefest kan du finde Harrison Heat live til nedenstående fester og events i løbet af april.

Harrison Heat lineup

  • 11. April - Beats & Beers by Brooklyn @ Villa Kultur

  • 12. april - Harrison’s Jackin’ Club ft. Hawsfabrikken @ Bakken i Kødbyen

  • 19. april - Harrison Heat @ Condesa

  • 20. april - Paradisco x Chateau Motel @ Chateau Motel