48timer Festival giver dig alt det gode fra Nørrebro

Official picture by Rune Alexandersen

Official picture by Rune Alexandersen

48timer Festival er en festival i en af Københavns mest action pakkede områder nemlig Nørrebro. Festivalen er en blanding af kulturelle events, koncerter, fester, madoplevelser, talks og performances, der foregår over tre dage alt sammen indenfor 48 timer fra fredag d. 26 til og med søndag d. 28 april. Den startede i 2012 og havde over 10.000 besøgende sidste år. Arrangørerne er en blanding af organisationer, foreninger, kunstnere, lokale og frivillige. Festivalen hylder det etniske, skæve, nørdede og festlige liv på Nørrebro, det vil sige alt det bedste som bydelen har, at tilbyde, så vi kan godt garantere, at der bliver noget for enhver smag. Vi har fundet frem til de events, vi glæder os allermest til at opleve, så du kan roligt tage med HANGOVER OFF til 48 timers festival.

Oplev Sound Obsessions DJ sets

Pladebutikken Speakers Korner er gået sammen med Techno og House agenturet, så man kan høre nogle af de mest spændende elektroniske navne fra den danske scene, spille live DJ sets inde i butikken. Det sker fredag, hvor du kan høre Kasper Melchior, Modah, Tight Cherry og Frederik Tollund.  

  • Speakers Korner fredag d. 26. april kl. 16.00-02.00

Prøv sauna og bad under stjernerne

Official picture by Sjællandsgade Bad

Official picture by Sjællandsgade Bad

Det lyder næsten som en helt magisk oplevelse, og det er, hvad Sjællandsgade Badet tilbyder lørdag, når de holder udendørs sauna event, hvor man i fællesskab, kan komme ud, og bade under åben himmel i hjertet af Nørrebro. Hvis man er heldig, kan man nyde solnedgangen i vildtmarkskarret, mens man lytter til afslappende musik, som DJ’en sørger for.

  • Sjællandsgade Bad lørdag d. 27. april kl. 16.30-22.00

Hør en drivhus koncert

Oplev et drømmende univers, når Infinite Waves slår sig sammen med Bioteket, og lukker op for en ambient koncert i følgeskab med visuelle lysinstallationer. Pladeselskabet Infinite Waves sørger for musikken af CR Hougaard og Grøn, og Bioteket står for lokationen i den grønne oase, mens Paloma Cuesta står for de eksperimenterende lyslandskaber som blandes med lys, vand, farver, fisk, sol og planter.

  • Bioteket lørdag d. 27. april kl. 18.00-22.00

Fest med Silent Disco på broen

Official picture by Silent Events DK

Official picture by Silent Events DK

Hvis du er typen, der hellere vil fyre den af med nogle dansemoves, så skal du checke Silent Disco ud. Silent Disco er konceptet hvor du tager ørebøffer på, vælger mellem tre forskellige genrer, som du kan tune ind på, det samme gør alle andre omkring dig, og så fyrer i den ellers af sammen til forskelligt musik i stilhed, med lidt skrål og sang hist her og der, lidt skørt men utrolig underholdende. Det sker alt sammen på Dronning Louises bro, og vi kan godt love, at man kommer til, at trække gevaldigt på smilebåndet.

  • Dronning Louises bro lørdag d. 27. april kl. 20.00-00.00

Flad ud med ChurChill

Er et chill out event for dig, der gerne vil ligge ned, mens du chiller til noget afslappende ambient musik omringet af smukke visuals. Her kan du i ro, og mag drømme dig ud i universet eller ud på andre planeter. Det er en fem timers meditations session, hvor man kan komme, og gå som man vil til den smukke rumklang af elektronisk musik som Rune Bagge, Mikkel Meyer, Simon Littauer, Lars from Mars, Minais B, og Anyines sørger for. Det er edition nr. 40, som foregår i Brorsons kirke, hvor der med garanti er godt pakket.

  • Brorsons Kirke lørdag d. 27. april kl. 20.00-01.00

Se mennesketårnet på Sankt Hans Torv

Official picture by Adifolk

Official picture by Adifolk

Søndag formiddag kan du opleve et vaskeægte mennesketårn af akrobaterne Xiquets Copenhagen sammen de Catalanske Xiquets de Tarragona, og Adifolk som sammen vil prøve, at opføre et af de højeste mennesketårne som endnu, er set i Skandinavien.

  • Sankt Hans Torv søndag d. 28. april kl. 10.30-12.00

Lav middag uden ord

Er en eksperimenterende middag, hvor man sammen mødes, interagerer, og laver mad sammen uden ord. Det er en anderledes måde, at møde nye mennesker på, hvor der sættes fokus på hvad manglen på ord kan gøre for, at skabe nærhed i mødet med andre mennesker. Det sker under de smukke grønne rammer i Biotekets drivhus. Når maden er skabt, og middagen serveres kan man igen udveksle ord, og føre samtaler mens DJ’en mixer op for noget stemningsfuldt musik.

  • Bioteket søndag d. 28. april kl. 16.00-20.00

Rejs i tiden med Solaris

Hvis du har tømmermænd søndag, og bare gerne vil stene til nogle film, kan du med fordel tage en tidsrejse med Solaris biografen, som viser to sci-fi film. Den først film er en spansk  gyser kultfilm fra 2007, og den anden er en mørk fantasifuld brasiliansk komedie fra 2011, begge involverer brugen af tidsmaskiner, og begge film vil være med engelske undertekster.

  • Støberiet på Blågårds Bibliotek søndag d. 28. april kl. 17.00-21.30

Du kan finde hele 48timer Festival programmet her

https://www.48-timer.com/program?fbclid=IwAR2-krKwuExsSCWPjDhUmW97rr2Grbf-eyhB1cW3qQGx4IncISJxXCVCUWU

Husk som altid at holde dig frisk, og fri for tømmermænd med HANGOVER OFF, vi sørger for, at du kommer helskindet igennem Nørrebro med de fedeste oplevelser, så du kan få det bedste ud af dine 48 timer.