Amazônias jungle er fyldt med farverige flavours

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Hvis du er til sol, Central og Sydamerika, gode drinks, mad og vibes, så er Amazônia Cocktails and Kitchen lige noget for dig. HANGOVER OFF har været en tur forbi Blågårdsgade for, at tage en snak om deres koncept og de nye lækkerier på deres menukort.

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Konceptet

Amazônia er en 100% vegansk restaurant som er plante baseret, fri for animalske produkter, gluten fri, miljøbevidst og stræber efter at være organisk. Restauranten har været åbent siden september 2017 og konceptet, maden samt cocktailsne, er alt sammen inspireret af Amazonas frodige jungle, dens planter, frugter og rødder. Det er en farverig og livlig Latinamerikansk oase midt på Nørrebro, hvor du kan opleve den festlige vibe fra Central og Sydamerika. Et hyggeligt sted hvor du kan lytte til latinamerikansk musik og øve dit spanske, mens du stiller sulten eller sipper til en af de lækre cocktails. Maden er meget dele venlig da den kommer i form af tapas, på samme måde som man ville spise, hvis man var i Brasilien eller Mexico.

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Inspirationen

Hvad er inspirationen bag det nye menukort?

At det skal smage af noget og være velsmagende samtidig med, at det skal være friske kvalitetsråvarer som er 100% veganske og så bæredygtigt som muligt. Retter og drinks som alle sydamerikanere kan nikke genkendende til og som er inspireret af naturen i junglen.

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Kuren mod tømmermænd

Hvordan vil I helbrede tømmermænd?

Vi har en ret som hedder Ceviche del Pacifico med leche de tigre som er en Peruviansk ret. Det er en ret med østershatte, tang og krydret citrus saft. Leche de tigre har ikke noget med tiger mælk, at gøre men er i vores version citrus saft blandet med krydderier. Det er citrus saften aka tiger mælken, som får der dig til at genopstå og føle dig vågen, og energisk som en tiger når du har tømmermænd. Vi har også en drink der hedder Michelada, som er en Mexicansk drink, som er lavet af tomatjuice, frisk lime, krydderier, chili, øl og en hemmelig ingrediens, som får dig til at føle dig mere frisk og energisk, så du roligt kan drikke videre.

Fremtiden

Hvad er jeres planer for fremtiden?

Vi arbejder på at blive ved med, at fastholde og tiltrække nye gæster. Derudover arbejder vi på, at få flere nye og spændende events op at køre. Vi har på nuværende tidspunkt, udstillinger, dokumentar screenings, brasiliansk torsdag med live musik og koncerter hver torsdag, DJ’s hver fredag og lørdag og folkekøkken hver tirsdag, hvor du har mulighed for at sidde lidt tættere på din sidemand og lære nye mennesker at kende. Check begivenhederne ud her

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Foto: David Sebastián Lopez Restrepo

Smagen af Amazônia

Vi skulle selvfølgelig smage lidt på de delevenlige tapas, fra det nye menukort så vi fik, Jungle Mushrooms som lignede stegt kylling a la chicken nuggets, som smagte af meget mere end nuggets, og endda mere friskt og ikke nær så tungt. Tostadas som var en mango salat med svampe og søde mandler, en sød og syrlig blanding, meget frisk og velsmagende. Empanadas lavet af grillet yuca rod fyldt med pino svampe og peber sovs, det smagte lidt af Mexico på den gode måde og var ret mættende. Arepa Criolla fyldt rødkål, vegan chorizo og pebersovs, som smagte krydret og dejligt cremet. Causa Limena som er en kartoffel souffle fyldt med søde kartofler, avocado og med chili sauce, som smagte fyldig og cremet. Tacos Latinos med stegte tomater, auberginer, rødløg og frisk lime, som smagte grillet, lidt røget, men samtidig også forfriskende. Wauw, hvem kunne vide at der fandtes så mange spændende grøntsager, rødder og krydderier og at 100% vegansk mad kunne smage af så meget. Amazônia er klart et besøg værd og får vores varmeste anbefalinger, især hvis du gerne vil være lidt mere latino. Hos dem kan man mærke temperaturen og humøret stige, også selvom solen ikke skinner. Der er en livlig, laid back hyggelig stemning og man kan hurtigt få flere timer til at gå, både med at lytte til alt det spanske der bliver snakket, forsøge sig med sit skole spansk, mingle med latinos og med, at se på de farverige lokale på Blågårdsgade, hvor der altid emmer af liv og glade dage. Så vi vil klart vende tilbage, og prøve deres tømmermændskur og se om den kan holde vand i forhold til HANGOVER OFF. Så følg med her, da vi har flere Amazônia overraskelser i ærmet.